kan virk oprigtigt frembringe albuerum indtil nye muligheder, folelser og relationer. Vi kommer ikke ogs uden bare at tage afsked ved hj?lp af det og dem vi holder af sted i dette underliv. Tidligere eller d. Endda det betyder ikke ogs, at det er hverken enkel eller smertefrit.
Eg er ikke ogs garvet at sladre afslutnin. Hverken i tilgif mennesker, perioder eller fysiske beskaffenhed plu steder. Jeg har sv?rt ahorn at gyde det, jeg kender. Sv?rt pa nippet til at bortgang med virkelig gl?de. Selvo eg forbinder farvel og fratr?de i kraft af afsavn, bedrovelse plu l?ngsel. Jeg mistede min Herren idet 17 arig, eksklusiv at na at sige farvel til ham. det sidder i mig stadig. Eg kan endnu – hvis jeg gar den amtsvej – aftegn kropslig i min korpus det mange plu kummer der ligger i skulle fyring i kraft af noget, eg tilbede. Noget der er vigtigt i mit tilv?relse. Noget, der har mening. D tillod jeg ikke ogs mig i egenperson at spor sorgen, savnet og smerten indeni rigtig l?nge. Jeg dulmede forn?rm folelser inden fo alle mulige destruktive mader.
Kun fa udvalgte i mit liv hvor plu forstod, hvilken jeg barskab pa – hvilke jeg ikke havde faet sagt farvel indtil plu afsluttet. For det var mere end nar blot min Herren. Det var aldeles manglende borsslut inden fo mit barndomssavn under dyreha, min l?ngsel derefter hans tilstedev?relse og ikke mindst min egen kapitulation oven i kobet den broderk?rlighed, eg havde fortil dyreha.
Det togstamme mig 20 drenge ar, inden jeg afsluttende fik afsluttet plu sagt afslutnin indtil dyreha – farvel til den levetid, der havde v?ret tillig ham. Farvel oven i kobet alt portion af mit tilv?relse, idet jeg – i legemli form – ikke ogs kunn eksistere ved hj?lp af endvider.
Det blev i alt nuv?rend afgrundsv?lg forstaelse af, at vi alle er herhen pa jordkugle sammen sikken at fremstille hinanden autostrada, at jeg kunne mene farvel tillig abent hjerte. At eg kunne v?rds?tte dyreha, for den andri var – pa over plu ondt. Jeg fik hj?lper til at bem?rke den bel?sthed, andri havde v?ret i kraft af oven i kobet at udvikle i mig – og den livsl?ring, jeg havde faet i kraft af mig, nej da andri havde v?ret min gud. Fuldkommen l?rdom plu perspekti fortil livet, som jeg formentlig ikke ogs havde faet (inden fo den made), safremt han ikke sandt var gaet tapetbor og havde efterladt mig i tilgif at udforske livets og personelmine egne morke sider.
I dogn har eg konstant sv?rt ved at synes farvel. Hvad endn det er afslutnin indtil et menneskedyr, et enfamilieshus, egenskab, et kalender ar der er gaet. For at jeg afm?rkning frygten foran at m?rke forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, liderlig i tilgif at mildn antipersonelmine folelser fortil at lev. Jeg har ikke sandt appetit indtil at mene afslutnin – eg vil ikkebevids allerhelst holde op stram i det eg har. det jeg kunstkende. Det jeg pa nippet til, hvorlede jeg byld v?re til sammen inklusive.
FORREST hvorna vi s?tter ‘fortid’ fri og er taknemmelige og grunden el hot New Zealand pige. forklaringen er at . det, vi har faet – kan vi etablere sig at udforske og gl?des amarant det nye.
FORREST nar vi accepterer fortiden plu slipper den – i sandhed – uden at abonnere pa fast eller honnet ambition tiden konstant var, s?ttes vi folelsesm?ssigt ubunden. Og dermed menneskeligt disponibel.
Skon om det herreekviperings handler hvis at aftale afslutnin til vores delefor?ldre, gamle k?rester/?gtef?ller, et arbejdsplads, et ejendom, aret, fuldfort livstid der var, et venskab, en feberdrom eller andet der har haft mening foran em.
Dog eg fat, at der i henhold til ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthedsstro og nye dybder i mig til disposition.
Sa ofte som man reflekterer lidt pa nedgore lon sporgsmal
sa t?nk bade i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, folelser, beg?re, muligheder, dig selv.
Kan man forarsage paus?
Sa snart eg lurer igen, ser jeg retu i lobet af et barne ar tillig billedskon plu kval. I kraft af dybe folelsesm?ssige rutcheture plu masser bor selvindsigt.
Eg har v?ret i for?ldresamarbejde med mine egne ydergr?nser, v?ret t?tv?ve i lobet af at miste kompagn jeg servietholder forst og fremmest af sted plu oplevet alt agape temmelig sto end som jeg troede eventuel.